Serviceminded og professionel chauffør søges

 

Har du lyst til at blive en del af Danmarks bedste turistbusvirksomhed?

Trives du med daglig kontakt med mange mennesker, og elsker du at køre bus? Nyder du at være en del af et stærkt team, og værdsætter du, at dit materiel altid er i orden? Så har vi det perfekte job til dig.

 

Om jobbet

Vores kørsler spænder fra faste kørsler for stat og kommune til privat- og erhvervskørsler ved små og store events og arrangementer. Der vil være arbejde på skæve tidspunkter og i nogle weekends, men vi forsøger altid at tage hensyn til ønsker om at få fri, når du har behov for det. Vi søger primært til fuldtidsansættelse, men vi har altid plads til den rigtige afløser.

Hos os er sikkerhed, præcision og service i fokus. Vi prioriterer trivsel og en god omgangstone højt og tilbyder fleksible rammer og gode kolleger samt overenskomstmæssig løn og pension.

 

Om dig

Det er et krav, at du har følgende kort/beviser:

  • Kørekort til kat. D (Bus-Erhverv)
  • EU førerkort til tacograf
  • EU Chaufføruddannelsesbevis
  • BAB-bevis eller kursus i ”Befordring af Handicappede i Ordinær Rutetrafik”

 

Det er ligeledes et krav, at du taler og forstår dansk. Som udgangspunkt vil ansøgere med mindst ét års turistbuserfaring bliver foretrukket, men har du anden relevant erfaring, og brænder du for at køre bus, så lad os høre fra dig.

Vil du vide mere om jobbet, kan du ringe på 4587 0111 og spørge efter Thomas. Lyder ovenstående som noget for dig, så send snarest muligt dit CV til Thomas på tm@lyngbyturistfart.dk, da vi afholder samtaler løbende.